HUSENE OG BADEBROEN

HUSENE

Husene er opført i røde teglsten med facadebrystninger i malet plade og tag i brune tegl. 

Husene er kædehuse og kun sammenhængende via carportene, der er af træ og med flade tage.

På grund af den naturskønne beliggenhed er det bestemt i Byplanvedtægten (se Partiel Byplanvedtægt nr. 2) at bygningerne skal have ensartede ydervægge og tage. Det er for eksempel ikke tilladt at kalke murene eller anlægge tag med glaserede teglsten.

TAGET

Alle husene har tag i brune tegl af typen Jacobi Z7V fra firmaet Jacobi-Tonwerke GmBH, Bilshausen i Tyskland. Sten i den oprindelige farve (braun) er udgået af produktion, men ved reparationer kan benyttes sten i farven dunkelbraun, der er meget tæt på.

Ved udskiftning af hele taget anbefales Dacapo Universal teglsten i serien Klassisk Engoberede i farven Basilbrun, fra det tyske firma Meyer-Holsen Dachkeramik, jf. beslutning ved Grundejerforeningens Generalforsamling i 2022.

Der er tidligere givet tilladelse fra kommunen til opsætning af solceller på tagene. 

Taghældningen er 22 grader.

HUSMUREN

Facaderne er af rød-brune, blødstrøgne teglsten. De produceres ikke længere, men lignende kan skaffes. 

Indgangspartiet ved hoveddøren er ligesom vindfanget belagt med frostsikre klinker. Også dette fabrikat er udgået, men lignende findes.

Bagmuren er af gasbetonelementer med 100 mm isolering og skal af teglsten. 

Husenes gavle og brystninger under vinduerne er i malet plade (eternit). Plader, der er synlige udefra (d.v.s. mod vej og i gavle) males i farven Gori Grøn Umbra 720. Tilsvarende bør sternbrædder males enten i farverne Gori Grøn Umbra720 eller Gori Marehalm 703. Den gennemgående rem males i Gori Svenskrød 504.

MATRIKLERNE

Alle parceller blev opmålt i 1976 (jf. 'Matrikelkort'). Udstrækningen af hver parcel blev markeret med en skelpæl (et jernrør) i hvert af parcellens fire hjørner. I årenes løb er mange af disse rør forsvundet, især ud mod fællesarealet. Husejere, der er i tvivl om grundens udstrækning, kan måle sig frem ved hjælp af kortet, der angiver præcis længde og bredde for samtlige grunde

VARMEANLÆG

Oprindeligt er installeret Hudevad radiatorer med termostatventiler. I badeværelser, vindfang og bryggers desuden gulvvarme. Under 'Radiatorer', vises strengføringerne. Systemet er énstrenget. Oprindeligt var husene opvarmet med oliefyr, siden med gasfyr.

Da gas efter planen skal udfases over de kommende 10 år, har der været undersøgt mulighed for fælles jordvarmeanlæg på det store fællesareal. Dette er dog aktuelt stillet i bero. Luft-til-vand pumpe for hvert hus er også en mulighed, som dog kan være problematisk, fordi mange huse ligger relativt tæt og lige overfor hinanden med risiko for støjgener.

Luft-til-vand eller jordvarmepumpe vil i de fleste tilfælde kræve skift til gulvvarme eller større radiatorer for at være effektivt. De oprindelige radiatorer har central anboring, men der findes løsninger, så man kan påsætte moderne 2- eller 3-plade radiatorer

KLOAKERING

Selvom husene er fra 1977, er de bygget med adskilt afløb af regnvand og spildevand, som det nu anses for mest hensigtsmæssigt. Under 'Kloakering' ses rørføringerne under, og rundt om, huset.

BADEBRO

Beboerne i Helleholm har – sammen med adskillige andre grundejere i området – en tinglyst ret til at benytte et privat strandareal og en sti fra Smidstrupørevej ned til strandstykket, og til at opføre en badebro og et badehus dér. Strandstykket og stien tilhører Smidstrupørevej 5.

Siden 2001 har Grundejerforeningen haft officiel tilladelse (nu fra Hørsholm Kommune) til at opsætte en badebro for foreningens medlemmer ud fra strandstykket. Broen opsættes hvert forår og nedtages om efteråret. Siden 2021 har det været en badebro fra NBC Marine, der også står for op- og nedtagning og vedligeholdelsen.

Der er en ret stejl skråning ned til stranden, hvorfor Grundejerforeningen for ca. 45 år siden fik opført en trætrappe, som foreningen også har stået for vedligeholdelsen af.

FÆLLESAREALET

Området holdes af en professionel anlægsgartner og står som naturområde med langt græs og klippede stier.

Ingen beboer må uden bestyrelsens godkendelse foretage nogen form for pleje eller ændring af fællesområdets beplantning og anvendelse.

Den lille sø er dels naturlig, dels et udgravet regnvandsbassin for området. Bevoksningen i og omkring søen er overvejende rødel, der bidrager til at holde søen og den omgivende sump i god balance. Der har således aldrig været nogen form for lugtgener. Drænledninger til søen og kloakering er vist på 'Ledningskort' 

Beplantningen på fællesarealet i øvrigt består overvejende af hjemlige træer og buske, dels på den store skråning langs hovedvejen, dels i krat og hegn i den vestlige del af området, hvor det grænser op mod kystbanen. Der er plantet flere større, solitære træer på græsarealet. 

Nordsiden af fællesarealet grænser op mod et flere hundrede år gammelt stendige, der adskiller fællesarealet fra den tilstødende skov (og markerer grænsen mellem Smidstrup og Rungsted). Diget er et ejerlavsdige og dermed bevaringsværdigt, så det skal friholdes for opvækst af træer og buske.

Da de enkelte parceller er ret små og alle vender ud mod fællesarealet, blev der tidligt vedtaget en '5-meter zone' i fællesarealet ud for hver parcel. I denne zone skulle plantes forskellige buske og småtræer, for at give en glidende overgang til fællesarealet og mulighed for at plante et levende hegn foran egen grund. Fra en oprindeligt restriktiv liste over tilladte planter er der nu mere frihed, dog er det fortsat ikke tilladt at plante stedsegrønne buske eller træer i 5-meter zonen. 

Det er heller ikke tilladt at opsætte hegn på fællesarealet jf. 'Tillæg til byplanvedtægt'.

Hvis man ikke ønsker en beplantning foran sin grund, kan man også anlægge og vedligeholde en plæne i 5-meter zonen.