Retningslinjer og vedtægter
GRUNDEJERFORENINGEN
GRUNDEJERFORENING
Medlemskab af grundejerforeningen er obligatorisk.
Der afholdes generalforsamling hvert år i februar.
For at der skal kunne stemmes om et forslag, skal det være indgivet skriftligt til bestyrelsen senest 15. januar.
Se 'Vedtægter', Vedtægter for Grundejerforeningen Helleholm med ændringer 21. februar 2002.
Bestyrelsen er på valg hvert år.
TV MODTAGELSE
Der er forbud mod synlige antenner på de enkelte huse, jf. 'Deklaration'.
Bebyggelsen har fibernet.
HAVEAFFALD
Der findes en fælles 'kompostbunke' i den lille lund i den vestlige del af fællesarealet. Græsafklip, mindre grene og andet grønt haveaffald kan lægges her – så langt ind mod banelegemet som muligt! Større grene kan lægges i kvashegnet mod Folehavevej.
Flere benytter dog afhentning af haveaffald ved Hørsholm Container A/S, hvor man ved tilmelding får afhentet sit haveaffald hver 14. dag i sæsonen. Pris for et år ca. 1450 kr.
Man kan også selv køre haveaffaldet til genbrugsplads i Nærum eller Kokkedal.
HEGN
I skel mellem naboer er kun tilladt levende hegn og i maksimalt 1,80 meters højde. Det er med tiden blevet accepteret også at have hegn i naturmaterialer i skel, f.eks. et raftehegn eller et hegn af hassel, som støtte for planterne.
MOTORISEREDE HAVEREDSKABER OG ANDET STØJENDE VÆRKTØJ
På hverdage må motoriserede haveredskaber o.a. kun bruges i tidsrummet fra kl. 9.00 til kl. 20.00.
På søn- og helligdage kun i tidsrummene 10.00 til 12.00 og 15.00 til 17.00
